Tror du på på kemi?

Jeg havde en interessant samtale med en klient i går. Han stillede mig det samme spørgsmål igen og igen. Det er et spørgsmål, mange fyre stiller:

”Hvad mener du om de kvinder, som bare ikke vil tale med en?”

Og …

”Jeg forstår ikke, hvorfor de bare ikke vil tale med mig. Hvorfor skulle jeg ikke kunne forholde mig til dem?”

Se lige på det, jeg har skrevet her.

”Hvorfor skulle jeg ikke kunne forholde mig til dem?”

Tænk lige over det her et øjeblik: Kommer du godt ud af det med alle på dit job? Er du venner med alle på dit job, eller er der en eller to, som du bare ikke kan lide?

Du kender det godt, de kommer ind på kontoret, og du har lyst til at undgå dem. Måske er I begge på vej til vandautomaten, og selvom du er tørstig, vender du om og går tilbage til din plads.

Du kender godt den type, der fanger dig på badeværelset og taler dit ene øre af, eller den type, som du ikke har lyst til at køre i elevator med. Den type, der går dig på nerverne.

Når du går i byen med nogle fyre, fx til barbecue hos en ven, kan du så lide alle? Der er den fyr, men den der ånde, og når han begynder at tale til dig, tænker du bare: Du er kedelig.

Når du går i fitnesscentret, er der så ikke nogen, som du ikke har lyst til at tale med? Der er noget ved dem, som du bare ikke er vild med. Du har prøvet at føre en samtale med dem, og de er bare ikke sjove at tale med. De er kedelige.

Kan du se, hvor jeg vil hen?

Hvordan kan det være, at du er ligeglad, hvis det drejer sig om kolleger eller personer af dit eget køn? Jeg har aldrig hørt nogen klage: ”Åh gud, jeg gik til en fest i går, og der var den her fyr, og han – jeg ved ikke. Han afviste mig bare, han ville ikke tale med mig. Jeg forstår det ikke. Hvad gjorde jeg galt?”

Jeg har heller aldrig hørt nogen fyre sige: ”Jeg var i fitnesscentret i går, og jeg lavede work out, og den der fyr kom ind, og han – jeg ved ikke. Han så ikke ud til at kunne lide mig. Jeg forstår det ikke. Hvorfor kunne han ikke lide mig? Jeg prøvede at tale med ham, og han ville slet ikke tale med mig. Det er, som om … jeg forstår det ikke. Hvorfor kan han ikke lide mig? Hvad er der galt? Er der noget galt med mig?”

I siger det ikke, fordi I er ligeglade.

Der er personer i livet, som man bare ikke passer sammen med, personer, hvor kemien bare ikke passer, personer, man ikke har noget til fælles med.

Sådan er det også med kvinder.

Hvorfor er I så besatte af kvinder? Hvorfor prøver I at få dem alle sammen til at kunne lide jer og få lyst til at være sammen med jer? Tror I, der er et trick, der kan få jer til at passe sammen med hver eneste kvinde, I møder?

Og hvorfor flipper I ud, hvis en kvinde, I har udset jer, ikke vil tale med jer? Hvorfor generer det jer? Hun er bare en person.

Hvis hun var en fyr, ville I være ligeglade.

Men fordi hun er en kvinde, er I helt ude af den og tror, at der er noget galt med jer.
I må bruge de samme principper, uanset om I taler med mænd eller kvinder.

Jeg kunne ikke være mere ligeglad, hvis en kvinde eller en mand bare ikke vil tale med mig. Jeg kunne ikke være mere ligeglad. Det betyder bare, at der ikke sker noget. Vi har ikke noget til fælles. Der er ikke kemi imellem os. Der er ikke nogen gnist.

Jeg er ligeglad. Det bekymrer mig ikke et sekund.

Jeg har det fint, når jeg har mødt nogen, jeg bare ikke passer med.

Og det er nøglen her: at have det fantastisk med sig selv.

Det stærkeste, du kan gøre for sig selv, er at pleje den følelse hver eneste dag.

Ved at gøre det bliver du en stærk person. Du kan færdes i verden med større selvtillid, og du opdager, at du er kommet højere op i livets hakkeorden.

Gå ud – mor dig. Vær fantastisk.

Hvis nogen ikke kan forholde sig til, hvor fantastisk du er – glem det!