Hvad er The Game?

Hans tid i dette broderskab af scoreeksperter lærte forfatteren, at man ikke behøver at være en filmstjerne, der kører Ferrari med et Rolex på håndleddet, for at kunne få lige præcis den kvinde, man begærer. Man kan være en arbejdsløs fyrreårig computernørd, der bor sammen med sine forældre, og alligevel gå i seng med lige så mange Playmates som Hugh Hefner.

The Game forklarer, hvordan man gør det. 
På trods af sin karriere som skribent for The New York Times og Rolling Stone, og sin liste af bestsellers – for slet ikke at nævne den tid, han tilbragte i selskab med rockgudinder og pornostjerner – skriver Strauss, at han “langt fra er attraktiv.”

Han opremser en række fysiske begrænsninger i forhold til at tiltrække kvinder: Hans næse er for stor, hans øjne er stikkende, han er lavere, end han kunne ønske sig, og så tynd, at han ser fejlernæret ud.

Derfor var det førhen altid en udfordring for Strauss at møde kvinde, indtil en redaktør bad ham om at dykke ned i scoreeksperternes samfund og finde frem til deres forskellige tips og metoder i en håndbog. Strauss var bekymret – hans mål var at skrive litteratur, ikke at give liderlige teenagere gode råd.

Men, skriver han, det ændrede hans liv at skrive bogen.

I begyndelsen kommunikerede Strauss online med scoreeksperterne, men han indså, at det at tale med mænd online ikke ville være nok til at ændre en livslang fiasko til succes: “Jeg var nødt til at møde ansigterne bag profilnavnene på skærmen, se dem i marken, finde ud af, hvem de var, og hvad der fik dem i gang. Jeg gjorde det til min mission – mit fuldtidsjob og besættelse – at opspore verdens største scoreeksperter og bede dem tage mig under deres vinger.”

For at kunne gøre det skabte Strauss sin egen persona og profilnavn. Under dette coverup rejste han til Odessa, Beograd, London, New York og fjerne steder såsom Trans-Dniester for at lære af mestrene.

Han lærte det store ordforråd, scoreeksperterne brugte, og lærte at tale det flydende for i sidste ende at blive verdens bedste scoreekspert.

(Nogle af disse begreber er “sarge” (samle kvinder op), “IOI” ( indikator for interesse: et tegn, en kvinde giver en mand, som indirekte afslører, at hun er interesseret i ham), “IVD”, (interaktiv værdidemonstration: En kort handlingsrække, der vækker en kvindes opmærksomhed og interesse ved at lære hende noget) og “triangular gazing – (blik fra tre vinkler)” (en metode til at skabe øjenkontakt, som bruges, umiddelbart inden man forsøger at kysse en kvinde).

The Game Spillet giver masser af information om, hvordan scoreeksperter går frem.

Bogen giver også et fantastisk indblik i, hvor langt mænd vil gå for at udvikle de nødvendige færdigheder. En person udformer fx en plan for at lære at fjerne en kvindes bh: “Hvad jeg vil gøre, er at tage min mors bh og binde den rundt om en stang. Så vil jeg gå hen imod pælen med bind for øjnene og forsøge at lukke den op.”

Men andre er mere kompetente end denne fyr, og nogle opnår den ophøjede status som Master Pickup Artist (mesterscorer).

En sådan mester er Ross Jeffries, som siges at være inspirationen til Tom Cruises scenekarakter Frank T.J. Mackey i filmen Magnolia fra 1999. 

I 1988 grundlagde Jeffries  Speed Seduction (lynforførelse), hvor han bruger neurolingvistisk programmering (NLP), en kontroversiel sammensmeltning af hypnose og psykologi. Jeffries er ikke tilfreds med blot at undervise i sine metoder, men forsvarer kraftigt sit standpunkt og sine tilhængere ligesom alle andre eksperter.

Konkurrencen er stærk mellem eksperterne i dette fællesskab, fordi mange af mestrene lever af at undervise på forførelses-seminarer, hvor det kan koste helt op til 2200 dollars at deltage i et seminar på tre dage. Derfor passer hyrderne altid godt på deres flokke.

Faktisk bliver Jeffries et samtaleemne for Strauss og Tom Cruise under et interview. Cruise benægter, at hans karakter var baseret på Jeffries, men under en rundtur på Scientology Celebrity Center i Hollywood gør Strauss en vigtig observation.

Han ser på scientology-studerende i et klasseværelse, hvor de spiller rollespil for at lære at omvende nye deltagere. Strauss bemærker, at “det, de øvede sig i, var en form for scoreteknik, indså jeg. Uden rigid struktur, gennemprøvede fremgangsmåder og problemløsningsteknikker ville de ikke få nogen nye medlemmer.”

Det er præcis denne erkendelse, der skaber alle problemerne i The Game. Efter at have samlet nogle af verdens bedste scorekunstnere i Dean Martins gamle hjem i Hollywood Hills, falder det, der skulle være et utopia af hotte babes, hurtigt fra hinanden.

Ligesom Strauss’ erkendelse i Scientology Center opdager scoreeksperterne, at de kan bruge deres metoder på mænd såvel som kvinder, og til ethvert formål. I stedet for at skabe en gylden æra med masser af kvinder udvikler fællesskabet sig til Lord of the Fliesmøder Fight Club-magtkamp.

Husholdningen – som får navnet Project Hollywood – splintrer i skænderier om penge, respekt, magt, og den mest klichefyldte stridsspørgsmål i menneskehedens historie: en kvinde. Verdens største scoreeksperter, som kan vælge, præcis hvilke kvinder de vil have, ødelægger deres broderskab på grund af en kvinde.

Denne bog vil garanteret pisse folk af. Og Strauss og ReganBooks holder sig ikke tilbage fra at provokere.

Selv bogens omslag er frækt. Ved første blik kan man let forveksle bogen med dens læderlook, forgyldning på siderne og røde bogmærke med Bibelen – altså hvis man ikke bemærker stripperikonet på forsiden.

Hvis bogens design ikke er nok til at hidse kritikerne op, så er emnet det i hvert fald. Selvfølgelig vil mange protestere mod bogen, ikke på grund af den litterære standard, men på grund af emnet.

Fra tekstens begyndelse til afslutning kæmper Strauss for at holde sig mandschauvinistiske holdninger fra livet, og han bemærker hyppigt, at kvinder ikke skal behandles uretfærdigt.

Ikke des mindre er det uundgåeligt, at nogle kritikere vil fokusere på en scoreekspert, der foreslår, at nybegyndere læser Dog Training (Hundetræning) af Lew Burke “for at få gode råd, til hvordan man håndterer piger,” mens en anden eksperts hjemmebibliotek indeholder Seduction Begins When the Woman Says No (Forførelse begynder, når kvinden siger nej).

Men til de læsere, der er villige til at se bort fra disse mindre sømmelige aspekter af fællesskabet, leverer The Game en række forskellige fortolkningsmuligheder.

Der er tilstrækkelig diskussion af scoreteknikker, til at mandlige læsere kan forbedre deres præstationer med kvinder.

Kvinder kan lære om den mandlige psyke, og om hvor langt mænd vil gå for at tiltrække sig kvindelig opmærksomhed. Eller måske vil kvindelige læsere genkende scoreeksperterne, så de er bedre forberedte på at forsvare sig mod fyre, som gør magiske tricks i baren.

Læsere af begge køn kan nyde at udforske dette fællesskab og de gruppedynamikker og konflikter, som opstår. Og de, der bare vil have engagerende og festlig læsning krydret med stjerner som Tom Cruise, Courtney Love, Heidi Fleiss, Britney Spears, Paris Hilton og Scott Baio, kan også få det.

Udflugter til forskellige boghandlere har afsløret, at The Game befinder sig i afsnittet med bøger om hjælp til selvhjælp, memoirer og kulturudgivelser.

Der er mange grunde til at fortolke The Game som en advarende tekst for dem, der er tilbøjelige til at læse den sådan.

Strauss skriver: “Forførelse hører til de sorte kunster. Dens hemmeligheder hr en pris, og den pris betaler vi alle, uanset om vi betaler med vores fornuft, uddannelse, arbejde, tid, penge, helbred, moral eller tabet af vores selv. Vi har måske været supermænd i klubben, men indeni rådnede vi bort.”

Som Strauss lærte: “det kan være farligt for sjælen at score kvinder.”

På den anden side er der bestemt en happy ending i denne bog.

For de deltagere, der ved, hvordan man bibeholder det rette perspektiv (eller som til sidst lærer det), kan den mørke rejse gennem The Game give fornyet kraft. Mænd, som før var undseelige og generte, lærer sig selvtillid, som kan bruges over for kvinder eller på arbejdspladsen.

Uopmærksomme og adspredte mænd, som bliver besat af at lære forførelselsesteknikker, opdager, at de kan få succes på jurastudiet eller i forretningslivet, hvis de holder lige så stærkt fokus på det.

Som læseren vil opdage, har Strauss’ eget liv haft enorm gavn af hans erfaringer i dette fællesskab.

The Game er beskrevet i flere numre af Esquire, dækket i et kommende Primetime Livespecial og udvalgt til en film af Columbia Pictures.

The Game: Penetrating The Secret Society of Pickup Artists af Neil Strauss er en oplysende udforskning af en undergrundskultur, som de fleste aldrig har anet eksistensen af.

Læs den, hvis du vil have gode råd, slibrige detaljer, magtkampe, hvis du vil læse om berømtheder eller om ting, der går godt, eller ting, der lykkes.

Husk at bogmærke The Game Online for daglige tips og tricks til Spillet!