Grundlæggende for The Game: Regel nummer 5


Grundlæggende for The Game: Regel nummer 5

Lad journalisterne tage sig af interviews

Hvad hedder du? Hvad arbejder du med? Har du set nogle gode film for nylig? Kedeligt! Lyt til en hvilken som helst mand, der er midt i en samtale med en kvinde, han har mødt. Hun vil sandsynligvis være offer for et bombardement af spørgsmål, som ofte inkluderer et eller alle dem, jeg netop har nævnt. Og fordi hun bruger tid på at besvare dem, vil manden tro, at han bevæger sig i den rigtige retning.

Det gør han ikke.

Lad mig stille dig et spørgsmål: Hvor mange gange tror du, at hun tidligere har svaret på netop samme spørgsmål? Svaret er: et utal af gange. Scenariet ender typisk sådan her: Hun begynder langsomt at kigge rundt i baren og at miste interessen. Manden bliver desperat og spørger efter hendes telefonnummer. Hun siger høfligt, at hun har en kæreste, selvom det sjældent er tilfældet. Game over.

Hvis du ikke kan stille spørgsmål, hvad skal du så sige til en kvinde, du lige har mødt? De første ti minutter af samtalen burde det være dig, der fortæller historier og stolt fremviser din personlighed, indtil du har demonstreret nok positive kvaliteter til, at hun selv begynder at stille DIG spørgsmålene.

Eksempelvis har jeg aldrig spurgt en kvinde, jeg lige har mødt, om hendes navn. Det er, fordi jeg venter på, at hun spørger mig, hvad mit navn er. Når hun gør det, er det et godt tegn på, at hun sandsynligvis er interesseret.

Hvis du ønsker at være lidt mere avanceret, så findes der faktisk måder at vende det hele om, således at hun i stedet er den, der bombarderer dig med spørgsmål. På den måde vil det virke som om, at hun jagter dig. Jeg lærte en særlig teknik, som gør det nemt og overskueligt for dig at vinde en kvindes interesse.

Det fungerer på den måde, at du præsenterer en påstand med en åben slutning, der pirrer hendes nysgerrighed. Eksempelvis kan du, i stedet for at spørge om hendes arbejde, sige ”Der, hvor jeg arbejder, gør vi ikke tingene sådan.” Så vil hun spørge DIG, hvor du arbejder. ”Det ville aldrig fungere der, hvor jeg kommer fra,” er et andet eksempel. Det vil få hende til at spørge, hvor du er fra.

Når du stiller et hav af spørgsmål, virker det som om, at du har svært ved at fortsætte en samtale. Du skal i stedet afsløre din charmerende personlighed og slappe af, læne dig tilbage og lade hende jagte dig. Når hun så er oprigtigt interesseret i dig, så har du friheden til at spørge om hvad som helst.


Ingen kommentarer

Skriv en kommentar