Hvad er der galt med ‘Spillet’?


Hvad er der galt med ‘Spillet’?

I dette indlæg vil jeg tale om noget, der påvirker næsten alle, der begynder at lære spillet, nemlig afhængighed af resultater.

Lad os lige et øjeblik tænke over, hvad spillet handler om? Svaret er selvfølgelig: Værdi. Alle de teknikker og evner har vi, for at vi kan sætte os i en position, hvor vi har høj værdi; det er attraktivt, og så får vi fat i pigen.

På dette tidspunkt bør jeg tydeliggøre, at med ”værdi” mener jeg social værdi. Det er summen af alle de signaler, du, og andre mennesker, afgiver om position, status, karrieremuligheder, omgangskreds og alle andre indikationer af, at du er en god potentiel far for hendes børn (bare rolig, det er ikke enhver kvinde, der bevidst tænker over det, hver gang hun ser på dig)!

Jeg skal også påpege, at du ikke behøver have et super karrierejob med masser af penge at bruge for at udsende disse signaler (som jeg vil beskrive nærmere i et senere indlæg). Husk, at det tilsyneladende er af lav værdi at samle skrald, men hvis du gør det for at betale for aftenskole, så du kan blive finansmand, sagfører eller et eller andet lignende, viser det ambition, og ambition viser, at du er en fyr af høj værdi.

Men det var et sidespring. Hvis vi nu prøver at vise, at vi er af høj værdi, hvorfor bekymrer vi os så alt for meget om resultatet? Det er en fejl, der har været fremherskende i fællesskabet længe, og som nærmest brændes ind i en fyr. Afhængighed af resultatet er en situation, man befinder sig i, når man definerer, hvor godt en interaktion gik, eller hvor ”god” man er, efter hvilke resultater man opnår. Her taler jeg ikke bare om spillet, men om alle situationer i livet.

Nu ved du selvfølgelig, hvis du har taget et af vores kurser, at vi presser dig til at få de bedste resultater, du kan opnå, og mens du øver dig, er det altid vigtigt at prøve at få fat i hvert eneste telefonnummer, kys, eller hvad det nu kan være, for hvis du ikke gør det, hvordan ved du så, om du kan?

Men det vigtigste er at indse, hvad disse ting betyder? Et telefonnummer eller en e-mail-adresse er en måde at holde kontakt. Et kys er et intimt øjeblik (som regel). Sex kan betyde noget forskelligt, alt efter hvem man er, men som regel er det god gymnastik og en måde at brænde kalorier!

Skal vi egentlig tillægge alle disse ting så stor værdi? Definerer en film- eller rockstjerne sig selv, på baggrund af at han fik et telefonnummer dagen før?

Eller er det bare en del af den, han er? Når vi lærer spillet, bliver som regel fascinerede af, at vi får fat i flere telenumre og kys osv. en før, men vi burde aldrig indlede en interaktion med fokus på resultatet. For hvis vi ikke opnår et godt resultat – hvordan har vi det så?

Jeg havde en kursist sammen med en anden instruktør. Vi lærte ham noget strip club-spil. Han klarede sig rigtig godt og indledte lektionen med at sige, at han kunne få fat i enhver pige! Så for at teste ham sagde vi, at han skulle kontakte en stripper. Han tog ikke kontakt til nogen hele aftenen. Han var efterhånden kommet til at tillægge sin evne til at få fat i en piges telefonnummer så stor værdi, at han var nervøs, når han blev udfordret.

Husk, at selv om det er rart at få et telefonnummer, et kys eller mere end det, så er det ikke liv eller død.

Hvis du tillægger det stor betydning, vil hun også gøre det. Og hun vil føle sig presset. Chancen for succes? Ret lille!

Slap af, mor dig, og indse, at en fyr af høj værdi faktisk ikke for alvor bekymrer sig over, om han får det eller ej. Derfor lægger han ikke for meget pres på. Det betyder, at der er større chance for, at det sker.

Prøv som en øvelse at gå ud og tag kontakt uden at bekymre dig om, hvad der sker. Tag kontakt på en vild eller dum måde eller med dumme bemærkninger som: ”Jeg har været afhængig af cheesecake i to måneder, kender du et godt cheesecake-afvænningscenter?”

Det er ligegyldigt, om kontakten er vellykket eller ej, gør det for sjov, og hvis der kommer noget godt ud af det, så er det bare cool!

Husk at tjekke The Game Online igen i morgen for flere tips og tricks til Spillet!


Ingen kommentarer

Skriv en kommentar