Hvor går grænsen mellen en flink fyr og et røvhul?

Jeg har talt meget om, hvor problematisk det er at være for flink. Men ved du, hvornår du krydser grænsen mellem flink fyr og egoistisk røvhul?

Det er et spørgsmål, der bekymrer fyre meget, når de holder op med at være flinke og begynder at være ægte.

Hvad nu hvis du går for langt ved en fejl?

Svaret er, at du ikke kan vide, om du er gået for langt, før du faktisk er gået for langt.

Det sker for mig hele tiden. Jeg krydser konstant grænsen mellem at vise selvtillid og være en egoistisk skid. Kvinder afprøver ”shit tests” på dig. Hun siger eller gør måske et eller andet, bare for at se hvordan du reagerer. Men sommetider bliver hun måske virkelig vred eller såret over noget, du har sagt eller gjort.

Forståelse og kalibrering spiller en rolle, når du skal forsøge at se forskellen.

I går aftes var jeg på besøg hos en pige. Jeg gik på toilettet, og da jeg kom tilbage, sagde hun, at jeg trampede virkelig meget.
Generede det hende for alvor? Nej, ikke rigtigt.

Så jeg jokede med det og sagde, at hun hellere skulle date en fyr, der går som en kvinde. Hun lo og jokede med mig.

Senere den aften talte vi, og tv’et var tændt. Hun sagde noget, og jeg afbrød hende for at sige noget om det, der var i tv. Jeg kunne se, at det virkelig irriterede hende – især fordi jeg allerede sad med hendes laptop og kiggede på den.

Så jeg genoptog det emne, vi talte om, og sikrede mig, at jeg fik kontakt med hende i samtalen. Det ville have været et dårligt emne for en joke, fordi det virkelig generede hende.

Det at vide, hvornår man skal være omsorgsfuld, og hvornår man skal lade være, er også nyttigt, når man har med børn at gøre.
Et barn beder måske om ting hele tiden. Måske går det amok, hvis du ikke køber en chokoladestang. Men du kan ikke være sød over for dit barn altid og give det alt, hvad det vil have.

Det er for barnets egen skyld, at du sommetider er et “røvhul” og siger nej.

På den anden side, hvis barnet virkelig er oprørt – hvis det kommer til skade eller bliver syg – kan du ikke bare sige ”skide være med det.”

Det er dit job som forælder at skelne imellem, hvornår et barn virkelig er i problemer, og hvornår det bare skaber sig.

Hvis du konstant giver efter, når et barn skaber sig, så er du lost!

På samme måde kan dit forhold til en kvinde blive ødelagt, hvis du behandler enhver protest, hun kommer med, som noget, du skal bekymre dig om.

Men en ting er at vise forståelse for en kvinde, som du er i et forhold med, men hvad med første gang du møder hende? Hvad hvis du går for langt?

Mange gange er der ikke ret lang tid til at glatte ud, hvis du går for langt, når du møder en kvinde.

Hvis du joker for meget, og pigen ikke forstår det, så sig ganske enkelt: ”Det var kun for sjov.”

Men hvis du går for langt i begyndelsen, går pigen som regel bare sin vej. Det er en del af spillet. Du løber en risiko. Du afprøver ting. Intet vil virke 100 % hver gang eller med 100 % af de kvinder, du møder.

Det skal du ikke engang ønske dig, at det ville.

Jeg havde engang en indledningsreplik, som jeg brugte meget: “Hej, kender jeg dig? Har vi haft sex? Det har vi! Åh gud, jeg var så fuld sidste weekend. Men du var ret god. Det var din veninde også …”

Nogle piger blev fornærmede og går deres vej. Men hvis en pige bliver fornærmet, skal du ikke bekymre dig om det. Hun kommer over det. Hun går ikke hjem og begår selvmord, fordi du var for pågående og direkte om dine seksuelle intentioner. Du har ikke gjort noget kriminelt.

Men for en flink fyr er den slags afvisning svær at have med at gøre. I begyndelsen hadede jeg mig selv, hvis jeg kom til at fornærme en pige på den måde.

Det var for smertefuldt. Det stred imod alt, hvad jeg havde kendt tidligere, mod den, jeg var. Men når man begynder at tage risici, lærer man også at håndtere konsekvensen af den risiko, man har taget. Og man indser, at hvis man var så flink som muligt altid, ville man ikke have løbet de fleste af de risici. Man vil uundgåeligt krydse stregen. Det er okay. Det betyder ikke, at man er et ondt menneske. Tværtimod er det en del af at lære at stole på sig selv.

Du er et godt menneske.

Du får hints fra samfundet, vennerne og familien. Men i sidste ende er det ikke andre, der bestemmer, om du er et godt menneske, det er dig.

Det er helt op til dig.

En del af det at blive voksen er at lære at give slip på alt, hvad nogen har lært dig, og begynde at tage beslutninger selv i stedet for at overlade det til samfundet eller andre mennesker.

Det er et stort ansvar. Men det er også en stor magt.

Vær dig selv, en ansvarlig, omsorgsfuld voksen er del af forhandlingen om, hvor grænsen mellem flink fyr og røvhul går.

Giv slip på din indre flinke fyr og tag nogle velovervejede chancer.