Lær at læse hendes tanker
“Prøv altid at være så objektiv som muligt ved at opsøge og afveje det, der vejer for og imod din tankegang.”
Jeg mødte engang den kendte mentor Karl Wolfe. Han fortalte mig, at bevidsthed er første skridt mod forandring. For at være bevidst må man være i stand til at tænke objektivt.
Folk gør en stor fejl, når de dater, fordi de springer til konklusioner, som de drager på grundlag af deres følelser, og prøver at komme videre uden at kende deres udgangspunkt eller forstå, hvor de står.
Det er som at prøve at spørge om vejen fra Los Angeles til New York, når man faktisk står i Florida.
Jeg talte med en klient den anden dag over chatten, og han fortalte mig om en oplevelse med en pige, han datede for første gang. De gik ud, flirtede, hun berørte hans arm,og de havde det fantastisk.
Han prøvede at kysse hende, og hun trak sig væk og sagde: “Ikke endnu.” Sidst på aftenen prøvede han igen, og hun sagde “NEJ.”
Han sendte hende en SMS, hvor der stod, at det var en fantastisk aften, og hun svarede, at hun ikke var klar til et parforhold lige nu. Han skrev til hende: “Jeg er glad for at have en ny ven.”
Hun svarede ikke.
Hans første spørgsmål var: “Kan du anbefale noget, jeg kan gøre som det næste? Eller er det slut?”
I stedet for at besvare spørgsmålet spurgte jeg ham: “Hvad tror du, der skete?” Jeg svarede ikke på hans spørgsmål, fordi et svar ville have gjort ham i endnu dårligere humør.
Har du nogensinde stået i sådan en situation? Hvor du ikke er sikker på, hvad du skal gøre, fordi du ikke kan tyde hendes opførsel?
Hvis svaret er ja, så er mit råd: Stop! Hold op med at prøve at finde ud af, hvad du skal gøre nu. Begynd at se på, hvad der gik galt første gang. Jeg sagde til min klient, at han havde ødelagt det, fordi han ikke læste hendes signaler.
Kvinder fortæller dig, præcis hvordan du kan forføre dem, men hvis du ikke taler hendes sprog, vil du ikke forstå beskeden. Mænd har en tilbøjelighed til at være logiske, hvor kvinder er mere emotionelle. For at tale kvinders sprog må du kunne få følelsesmæssig forbindelse med dem.
Når du er følelsesmæssigt forbundet med hende, vil du altid vide, præcis hvad du skal gøre.
Hvis hun har lyst til dig, uden at du kan mærke det, ved du ikke, hvornår du skal tage initiativ. Hvis hun ikke har lyst, bliver du afvist, hvis du forsøger at kysse hende.
Denne evne til at skabe følelsesmæssige kontakt handler om meget mere end score-replikker. Den er også hemmeligheden, når du vil skabe sunde og varige forhold. Hvis du vil lære spansk, er du nødt til at tale med folk, og hvis du vil tale kvindesprog, er du også nødt til at tale med kvinder.
For at få kontakt med hendes følelser skal du først være i kontakt med dine egne følelser. De fleste fyre har det problem, at vi kan føle vores følelser, men vi har svært ved at kommunikere dem. Stop lige nu, og tjek op på dig selv: Hvordan har du det?
Kom der straks en beskrivelse af en følelse op i dig, eller måtte du tænke nogle sekunder? Måske konkluderede du, at du har det fint, eller som du plejer.
Er det følelser? Nej, det er det ikke. Hvis du har det fint, eller som du plejer, føler du sandsynligvis tilfredshed. I de få sekunder, hvor du leder efter ordene, føler du dig sikkert forvirret.
Det var i hvert fald det, jeg følte, da jeg gjorde øvelsen, mens jeg skrev det her.
Længden af den periode, der går, fra du føler noget, til du kan formidle det til andre, giver en vigtig indikator for, hvor god din evne til at kommunikere med kvinder er. Jo kortere periode, jo større succes har du. Mit hemmelige trick til at tiltrække kvinder er min evne til at læse deres følelser med lynets hast.
Hvis du kan læse deres følelser, kan du læse deres tanker!
Gæt engang – kvinder er bedre til det, end mænd er, så de kan også læse dine tanker! Det er let at vide,hvad man skal gøre, hvis man kan læse andres tanker.
Jeg gjorde mit bedste for at forklare min klient konceptet og gav ham det råd, han manglede. Jeg sagde, at hvis han gerne ville redde den situation, der var opstået med den pige, var det bedst at sætte ord på den pinlige stemning, der ellers ville være en barriere for at se hende igen. Kvinder forventer, at du gør fejl. Du behøver ikke være perfekt.
Men hvis du prøver at tage initiativ igen uden at bemærke den kæmpestore lyserøde og nøgne elefant, der er levendegørelsen af den pinlige stemning, så vil den elefant slå dig ihjel.



Ingen kommentarer