Sådan sikrer du succes og undgår afvisning


Sådan sikrer du succes og undgår afvisning

Sådan får du succes og undgår fiasko

I årenes løb har jeg set mange gå i stå. Måske klarer de en del af vejen mod et lykkeligt kærlighedsliv, men derefter går det ned ad bakke for dem. Jeg har endda set fyre, der aldrig er kommet ud af starthullerne trods flere års forsøg.

Det er vigtigt for mig som coach at forstå, hvad de gør galt, og nu vil jeg for første gang give dig mit bud. Jeg håber, det vil hjælpe dig til at undgå en lignende skæbne, eller måske vil du bare få bekræftet, at du er på rette spor.

Forkerte rollemodeller

Sommetider ser jeg videoer af andre “guruer” eller møder dem face to face. Der er mange af dem, jeg har respekt for. Nogle er gode lærere, nogle har en masse teoretisk viden, og nogle er gode strateger.

Men der er også masser af fyre, som er venner med de rigtige, som er gode til markedsføring, men som man IKKE skal lytte til. På videoerne kan man sommetider se tilhørerne tage noter i rasende fart. Stor fejl. Hvis man vælger en forkert rollemodel, kan man højst håbe på at blive lige så god som ham. I nogle tilfælde har de her “guruer” overhovedet ingen evner til at score, de er tabere.

Da jeg først begyndte, var mine rollemodeller de guruer, som havde de kvalifikationer, jeg selv manglede og havde respekt for. Det var ikke dem, der havde de mest cool historier, var de mest berømte eller pralede mest.

Hvem af dem kunne jeg forestille mig, at pigerne ville falde for? Hvem af dem havde karisme, nærvær eller en anden egenskab, jeg satte højt?

Da jeg begyndte at blive dygtigere, var mine rollemodeller fyre som Steve og Alex. Det var fyre, som jeg havde bemærket, fordi de var stærke, på de områder hvor jeg selv havde mine svagheder.

Hvad kan man lære af det? Indstil din radar rigtigt, find rollemodeller blandt de fyre, der har egenskaber, du ikke selv har, fyre, du respekterer. Ikke bare fyre, der praler af, af de går i seng med hot babes i masservis på internettet, eller som kan alle PUA-udtrykkene uden ad, men som ikke har talenterne, når de kommer ud i virkelighedens verden.

Selvfølgelig er en gennemsnitlig rollemodel bedre end ingen rollemodel. Der er alt for mange fyre, der hænger ud med fyre, der er på samme niveau som de selv. De tror, at de kan blive bedre sammen. Det er en mulighed, men som regel går det ikke sådan. Hvis du vil være dygtig til et bestemt område her i livet, er det en stensikker metode at blive gode venner med en, der er ti gange dygtigere end du selv, uanset om det drejer sig om karriere, om at score eller noget helt tredje. Mine rollemodeller har mere end 50 % af æren for min succes.

Forkert holdning til feedback

“Det er ligegyldigt, hvad hun siger,” “Gør bare, hvad du vil, og hvis folk ikke kan lide det, er det deres eget problem.”

NEJ!

Feedback er den eneste måde, vi kan blive bedre. Selvfølgelig skal vi ikke lægge os alt, hvad piger siger, på sinde. Vi skal heller ikke tage hver eneste afvisning personligt. Men vi skal se objektivt på feedback og lære din lektie af hvert eneste fejlslagent forhold eller interaktion.

Hvis du bliver ved med at fortælle historier, og folk keder sig, eller hvis du kommer med den samme type vittigheder, og folk ikke griner, og hvis du begår de samme fejl, hver gang du vil forføre en pige, så skal du være opmærksom på feedback udefra og skabe forandring.

Hvis du kender nogen, der er klar til at kritisere dig uden nåde, er det fint. Det kan være en wing man, din bedste ven eller en særlig ærlig pige, du prøver at forføre.

Mange fyre arbejder mentalt så meget med deres strategi, at de narrer sig selv til at tro, at de er gode, før de faktisk bliver gode.

Derfor er det selvfølgelig andre menneskers egen fejl, hvis der er et eller andet, de ikke kan lide ved dem. Det er en forhindring for at gøre fremskridt. Lad ikke dit ego stå dig i vejen! Hvis du går efter piger, der er vanskeligere at score, end dem du gik efter før, og hver gang du prøver et ny miljø skal du forvente at være dårlig til det i begyndelsen.

Feedback og tilpasning af strategien er den eneste måde at forbedre sig på. Hvis man maser sig igennem med en “hvad hun siger, er ligegyldigt-holdning”, har man fundet opskriften på en katastrofe.

I 90 % af de tilfælde, hvor en pige kommer med indvendinger, betyder det, at du gør noget forkert. Du er nødt til at finde ud af, hvad det er, og rette det. I de sidste 10 % af tilfældene har hun en dårlig dag etc. Vi kan ikke forbedre os uden negativ feedback.

Fokus på “spillet” og på at være en PUA. Det forkerte mål

Det er fjollet at være en PUA. Ja, det mener jeg. Generelt betyder det, at man hænger ud med fyre, der enten er dårlige til at score, eller som var dårlige til det indtil for nylig, man har ikke mange “normale” venner, og generelt har man ingen veninder. Man er SÆR … men der er en grund til det hele.

Du har din wingman, du gør dine kontaktforsøg, og du vil kun være denne sære fyr i kort tid, mens du lærer tingene. Du får normale venner – cool fyre og (vigtigt) piger, dit “game” bliver naturligt for dig, det bliver en del af den, du er. Du lærer ting, rejser og gør interessante ting, bliver en mand, som kvinder helt naturligt føler sig tiltrukket af.

Fyre, som synes, det er cool at være PUA resten af livet, vil aldrig får adgang til de steder, hvor de hotte piger er. De vil ikke blive accepteret af hendes venner og familie, og de får ikke de enorme fordele, som et socialt netværk giver.

… og den indlysende fejl

Ikke at gøre noget, ikke at prøve nye ting, ikke at udfordre sig selv, ikke at gå ud af huset og alle de andre ting.

Jeg håber, det hjælper jer fyre. Jeg har brugt et par år på at observere fyre få succes eller fiasko, før jeg kunne formulere disse råd.


Ingen kommentarer

Skriv en kommentar