Tænker du for meget?
Det er som regel en god ting at være klog, men når det handler om at møde og date kvinder, kan det sommetider være en hindring.
Hvis du tænker for meget over dating, og hvordan du kan møde kvinder, kan det være skadeligt på flere måder.
Jeg har et par forslag til jer fyre derude, der sommetider er forvirrede og ikke ved, hvad næste skridt er.
Vær din egen bedste ven
På et tidspunkt skal der ske et skift i den måde, du taler til dig selv om at møde kvinder. I stedet for at være den, der hakker mest på dig, bliver du nødt til at være din egen bedste ven.
Jeg tror, det er afgørende, for når alt kommer til alt, er det dit liv, og du er selv den, der har størst interesse i at få succes. Derfor skal du være en fyr, som opmuntrer sig selv og opretholder en positiv attitude til at møde og date kvinder.
Tag en beslutning – og før den ud i livet
Der er mange studier og mange strategier, når det kommer til at møde kvinder. I stedet for at være lost og lade sig forvirre af, hvad man skal gøre, eller hvordan man kan forbedre sig, er der her en god teknik, jeg har udtænkt forleden.
Begynd med at sidde alene i et rum og tale om dig selv og dit liv i tredje person. Hvis det føles sært, så skriv det ned i stedet.
Tit bliver vi fanget af de daglige rutiner, men så er det en hjælp at træde tilbage og se objektivt på sit liv.
For at tage et eksempel: En fyr ved navn Jesper forsøger at forbedre sit forhold til kvinder. Han kan sidde alene og starte en dialog med sig selv om sig selv:
”Så Jesper, jeg forstår det sådan, at du går i byen en gang om ugen, og jeg føler, som din ven, at du kunne gøre mere. Du har klaret det flot indtil nu, og du er fokuseret og beslutsom. Hvad synes du, at du har brug for at arbejde med? Drilleri? Det er en god ide, men jeg tror, du har brug for at arbejdet mere med bare at føre en samtale. Jeg kan se, at du er engageret …”
Samtaler som denne virker måske fjollede, men de hjælper dig til at coache dig selv til success, fordi du bliver bevidst om dine nuværende styrker og svagheder. Bevidsthed er første skridt på vejen mod at forandre sig, og nøglen er at opbygge sig selv.
Når alt kommer til alt, ved du PRÆCIS, hvad du skal gøre for at få succes, så det er et spørgsmål om at stole på dig selv.
Bemærk, at selv-coaching er spørgende og suggestiv. Hvis du gør det tit nok, kommer du til at føle dig godt tilpas med dine beslutninger, fordi du endelig lytter til den eneste stemme, der betyder noget – din egen.
Kend dine styrker, og anerkend dem
En vigtig del af mødet med kvinder er at kende dine styrker og vide, hvad du kan tilbyde kvinder. Jeg kan huske, at da jeg begyndte at lære noget om de her ting, følte jeg, at jeg ikke havde meget at tilbyde kvinder.
Derfor fulgte jeg regler og andre trick for at underholde kvinder.
Senere indså jeg, at man må se på sine styrker og anerkende det, man kan tilbyde. Jeg har indset, at jeg kan tilbyde: Min evne til at lytte, mit nærvær, mit smil, min humor, min opmærksomhed, mit fokus og min hengivenhed. Listen kan godt forlænges. Det er de gaver, jeg deler med den kvinde, jeg taler med.
Husk altid, at det er dig selv, du bidrager til fornøjelsen med.
Grib dig selv i de tanker, der tærer på dine kræfter
Jeg foreslår fyre, som tænker for meget, at de forsøger at stoppe deres neurotiske tankegange. Det er OK at tænke, men det er skidt at tænke neurotiske tanker. Hvordan kan du se forskel?
Hvis dine tanker får dig til at føle dig godt tilpas og styrker dig, er det som regel ikke neurotiske tanker.
Neurotiske tanker er som regel tanker, der stjæler dine kræfter, for dig til at føle, at du ikke er OK, får dig til atføle, at du ikke er god nok, eller får dig til at føle dig fastlåst og forvirret.
Neurotiske tanker får dig som regel til at føle dig skidt tilpas og kan endda give dig hovedpine!
Det kan være svært at lære, men grib dig selv i de tanker, der er neurotiske. Grib dig selv i at sige til dig selv:
• Jeg skal lære, at …
• Jeg er virkelig dårlig til at …
• Hvornår vil jeg nogensinde …
• Hvorfor vil kvinder ikke …
• Jeg ville ønske, jeg var som …
• Jeg har brug for at studere mere om …
Det er alt sammen eksempler på tanker, der ikke tjener dit bedste. Grib dig selv i disse tanker. I det øjeblik, du anerkender dem, forsvinder de. Det er din bevidsthed, der spiller dig et puds, forsøger at dominere og true dig.
Faktisk er du god nok! Anerkend inautenticiteten i disse tanker.
De fleste af dem er hverken sande eller funderet på realiteter.
Sandheden er, at du er OK, som du er, du er en attraktiv fyr, som har meget at byde på, og du er god nok.
Opbyg win-win forhold til verden.
Et andet problem, der opstår, når du møder og dater kvinder, er, at du ser andre mænd, der klarer sig meget bedre end dig.
Du kan føle fortrydelse, jalousi og endda misundelse, når andre mænd klarer sig bedre end dig. Den bedste måde at stoppe den tankegang er ved at holde op med at se verden som en konkurrence, hvor nogle mænd vinder, og andre taber, og hvor kvinder vinder, og mænd taber.
Denne tankegang er skadelig og skaber et mindreværdskomplekser, der bliver større, jo mere du tænker over disse tanker.
Tag hver af disse situationer for sig og se, om du kan skabe en win-win-situation. En fyr, som har succes med kvinder, er en person, der er værd at blive venner med og efterligne.
Kvinder, som går på masser af dates, er en mulighed for at arbejde med sig selv og blive den fyr, hun vælger. Alle scenarier i dit hoved, hvor du taber og andre vinder kan forvandles til win-win-forhold. Til sidst vil du se verden som et rigt sted, hvor dine muligheder er ubegrænsede.
Det er en god situation at stå i.
Så husk: Når det handler om at få kontakt med mennesker og være social, vil det bare gøre dit liv sværere at tænke for meget.



Ingen kommentarer